Vedr. beskatning af min 13 åriges søns indtægter på Youtube

15.11.2017
PrintFacebookLinkedInTwitterMail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen kunne sætte cookies på din computer.

Spørgsmål

Hej
Jeg skriver, da min søn på 13 laver en del videoer på Youtube - og da han har mange visninger af sine film, vil han gerne have sat annoncer på, så han kan tjene et beløb, når Youtube afspiller en reklamefilm, inden hans egen vises.

Det vil sandsynligvis ikke ligefrem være en kæmpe forretning, men jeg vil jo gerne gøre det rigtigt i forhold til beskatning - og i første omgang meget gerne uden at skulle oprette firma.

Hos Youtube er reglerne sådan, at hans konto skal være i mit navn (da min søn er under 18).

Pengene bliver (så vidt jeg kan se) overført til min konto.

Min plan er derfor at overføre beløbet fra min konto til min søns konto - og i forhold til Skat, vil jeg få oprettet et frikort til ham (han har ikke tidligere haft skattepligtige indkomster) og angive indtægten som b-indkomst.

Er dette gangbar måde? Eller er der andre ting, som jeg bør være opmærksom på (f.eks. om det er problematisk at det er min konto og mit navn, som min søns indtægter betales til)?

På forhånd tak.

Svar

I og med at Youtube ikke tillader at han selv får en konto (det ville ellers være det mest korrekte), er din fremgangsmåde den bedst mulige.
Jeg er så ikke klar over, om du evt. til Youtube kontoen kunne tilknytte din søns bankkonto, hvilket ville gøre sagen mere klar, hvis Skat nogensinde fandt på at spørge.

Svar af:
Billede af Ebbe Jensen

Ebbe Jensen

Se alle svar fra Ebbe Jensen (320)

Når du er kunde hos Revision Vadestedet kan du forvente en god service og en professionel rådgivning, der tager udgangspunkt i din virksomhed.Vi udfører arbejdsopgaver indenfor alle områder indenfor regnskab, revision og skat, f.eks. bogføring, regnskabsudarbejdelse, revision, skat, budgetlægning og rådgivning. Rådgivningen kunne være rådgivning i forbindelse med start af virksomhed, herunder selskabsform, generationsskifte, virksomhedsomdannelse og finansiering.Vore kunder findes blandt mindre og mellemstore virksomheder indenfor handel, produktion, håndværk, servicefag og liberale erhverv.

Kommentar

NB: Det er IKKE muligt at stille nye eller uddybende spørgsmål via kommentarfeltet

Du skal svare på dette spørgsmål, så vi kan undgå systematisk spamudsendelse.