Overskud til godgørende formål

14.12.2018
PrintFacebookLinkedInTwitterMail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen kunne sætte cookies på din computer.

Spørgsmål

Hej
Vi er en støtte forening som driver en lille virksomhed (registreret som et selskab) hvor vi ønsker at hele overksuddet går til et bestemt godt formål. Som det er lige nu udbetaler vi overskudet året efter i tredje kvartal men det gør at vores regnskab svinger utrolig meget fra det ene år til det andet. Jeg vil derfor hører om det er lovligt at trække overskudet ud d. 31-12 og overføre det til formålet så vi derved får et nul på bundlinjen i årsregnskabet? eller hvordan er det i forhold til den selskabsskat der skal betales af overskudet.

Svar

Hej.

Det er både muligt og lovligt at foretage en betaling eller hensættelse (en omkostning til senere betaling) til velgørende formål i regnskabet. Dette betyder, at regnskabet kan gå i nul.
I bør dog sikre, at der er likviditet til at betale selskabsskatten året efter.

Afhængig af, hvilken godt formål der er tale om kan der muligvis opnås skattefradrag for denne betaling. Eksempelvis hvis modtager er omfattet af SKAT’s liste over almenvelgørende foreninger eller omkostningen kan betragtes som en reklameomkostning.

Med venlig hilsen
Christian Dahlstrøm

Svar af:
Billede af Christian Dahlstrøm

Christian Dahlstrøm

Se alle svar fra Christian Dahlstrøm (64)

Christian er statsautoriseret revisor hos Deloitte København. Christian har en bred erfaring med regnskab, revision og rådgivning af mellemstore og mindre virksomheder, herunder rådgivning indenfor virksomhedsetablering, omstruktureringer, opkøb og frasalg af virksomheder, due diligence-opgaver samt konkret håndtering af regnskabs- og skattemæssige forhold.

Kommentar

NB: Det er IKKE muligt at stille nye eller uddybende spørgsmål via kommentarfeltet

Du skal svare på dette spørgsmål, så vi kan undgå systematisk spamudsendelse.