enkeltmandsvirksomhed med flere aktiviteter

19.01.2019
PrintFacebookLinkedInTwitterMail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen kunne sætte cookies på din computer.

Spørgsmål

For nogle år siden oprettede jeg en virksomhed, der skulle have forlags- og undervisnings/kursus aktiviteter. Det blev så kun til en enkelt bog, og jeg fik lønarbejde, hvorfor virksomheden lå lidt stille. Nu er jeg imidlertid gået solo og har forskellige aktiviteter:
(privat) undervisning, kursusvirksomhed, lidt forlagsvirksomhed og derudover leverer jeg noveller til ugeblade på freelance/honorarbasis. Nu ved jeg ikke, om jeg skal lade honorarerne (og royalty mv for tidligere bogudgivelser på andre etablerede forlag, bibliotekspenge etc) gå ind som b-indkomst og kun holde mit eget forlag/undervisning i mit firma, eller om jeg også skal lade honorarer mv. gå ind i firmaet. Hvad er klogest?

Svar

Hej.

Forskellene på at lade indkomsten indgå i virksomheden eller indgå som b-indkomst er beskeden. Beskatningen er som udgangspunkt den samme, men du har i virksomheden mulighed for at fradrage dine evt. omkostninger du har forbundet med arbejdet.
Herudover kan der i virksomheden, hvis du benytter virksomhedsskatteordning, være en fordel ved at opspare overskud i gode år og tære på disse i dårligere og derved have en mere jævn indtjening og beskatning.

Med venlig hilsen
Christian Dahlstrøm

Svar af:
Billede af Christian Dahlstrøm

Christian Dahlstrøm

Se alle svar fra Christian Dahlstrøm (64)

Christian er statsautoriseret revisor hos Deloitte København. Christian har en bred erfaring med regnskab, revision og rådgivning af mellemstore og mindre virksomheder, herunder rådgivning indenfor virksomhedsetablering, omstruktureringer, opkøb og frasalg af virksomheder, due diligence-opgaver samt konkret håndtering af regnskabs- og skattemæssige forhold.

Kommentar

NB: Det er IKKE muligt at stille nye eller uddybende spørgsmål via kommentarfeltet

Du skal svare på dette spørgsmål, så vi kan undgå systematisk spamudsendelse.