Jeg flytter til Færøerne

16.01.2019
PrintFacebookLinkedInTwitterMail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen kunne sætte cookies på din computer.

Spørgsmål

Jeg står i den situation at jeg flytter til Færøerne (fra Danmark) d. 01.04.2019. Jeg har en enkeltmandsvirksomhed i Danmark, hvor jeg har et samarbejde med danske samarbejdspartnere i 2019 (som jeg skal fakturere).
Kan jeg beholde min danske virksomhed, selv om jeg forlader virksomhedens adresse (privat adresse)?
Hvis ikke, hvad er så det rigtige at gøre for mig, så jeg fortsat kan sende fakturaer til mine samarbejdspartnere i 2019?

Svar

Det er et af de svære spørgsmål.
Du vil skulle registreres på Færøerne, og fakturere dine danske kunder efter færøske momsregler.
Virksomheden kan du beholde (den er jo dig), men den skal registreres på Færøerne, når den driver virksomhed derfra.
Du skal ud af det danske skattesystem ved en fraflytning til Skat. Konsekvenserne heraf må du undersøge. Jeg gætter på, at der ikke udløses fraflytningsbeskatning til Danmark. Hvis du har dansk revisor, bør du få det afklaret.
Har du ikke det, er det bedste at gøre nok at kontakte det færøske skattevæsen TAKS på tlf. 298 35 26 00 eller email taks@taks.fo

Svar af:
Billede af Per Nielsen

Per Nielsen

Se alle svar fra Per Nielsen (112)

Advokat Per Nielsen arbejder primært med fast ejendom og sager i tilknytning hertil: bobehandling, administration, udlejning, ejerforeninger, retssager, overdragelse, skat og matrikulære forhold. Siden 2010 desuden frivillig i Forbrugerrådets Gældsrådgivning.

Kommentar

NB: Det er IKKE muligt at stille nye eller uddybende spørgsmål via kommentarfeltet

Du skal svare på dette spørgsmål, så vi kan undgå systematisk spamudsendelse.