Lån til virksomhed

11.07.2017
Print Facebook LinkedIn Twitter Mail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen kunne sætte cookies på din computer.

Spørgsmål

Når jeg selv putter ca. 300.000 ind i virksomheden som udlæg eller lån skal jeg så lave et gældsbrev?
og skal dette gældsbrev være konvertibelt for at kunne sikre at pengene kan trækkes ud igen til mig selv når virksomheden har overskud UDEN at jeg skal til at betale skat igen af disse penge?
Hvis ja, er der en template for et sådan gældsbrev som jeg kan benytte?
Pft.

Svar

Hej.

Der bør etableres et gældsbrev, således at det kan dokumenteres over for andre, at der eksisterer et reelt låneforhold. Samtidig er der i bogføringsloven krav om at alle posteringer kan dokumenteres med bilag, hvor dette gældsbrev kan tjene som bilag.

Det er ikke nødvendigt, at gældsbrevet er konvertibelt (kan konverteres til egenkapital). Lånet kan tilbagebetales uden beskatning (dog ikke renter).

Formatet til et reelt gældsbrev kan jeg ikke vedlægge i dette svar. Jeg mener dog det er simpelt at finde skabeloner på nettet, såfremt du søger efter skabeloner til anfordringslån.

Med venlig hilsen
Christian Dahlstrøm

Svar af:
Billede af Christian Dahlstrøm

Christian Dahlstrøm

Se alle svar fra Christian Dahlstrøm (25)

Christian er statsautoriseret revisor hos Deloitte København. Christian har en bred erfaring med regnskab, revision og rådgivning af mellemstore og mindre virksomheder, herunder rådgivning indenfor virksomhedsetablering, omstruktureringer, opkøb og frasalg af virksomheder, due diligence-opgaver samt konkret håndtering af regnskabs- og skattemæssige forhold.

Kommentar

NB: Det er IKKE muligt at stille nye eller uddybende spørgsmål via kommentarfeltet

Du skal svare på dette spørgsmål, så vi kan undgå systematisk spamudsendelse.