Indberetnings frister og krav

13.09.2017
Print Facebook LinkedIn Twitter Mail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen kunne sætte cookies på din computer.

Spørgsmål

Helt ny opstartet.
Har lige startet op for mig selv i en mindre enkeltmands ejet virksomhed og roder lidt med skat´s hjemmeside lige nu. Kan i fortælle mig hvor i sin opgørelse man indtaster sin forventede omsætning osv. evt. rubrik nr.
Er der en fast dato som sidste frist for indberetning, der er tale om en mindre virksomhed med under 50.000 årlig omsætning, og kører det sideløbende med mit nuværende arbejde.

Svar

Hej.

Der er ikke noget krav om, at du skal indberette din forventede omsætning hos SKAT. Hvis omsætningen forventes at overstige DKK 50.000 over 12 måneder skal du dog lade din virksomhed momsregistrere.

Du kan i din private forskudsopgørelse angive dit forventede overskud/underskud af virksomheden, dette gøres i hhv. rubrik 221 og 435.

SKAT fastsætter selvangivelsesfristen, som normalt er d. 30. juni, hvorfor du senest her skal indberette din selvangivelse. Altså for 2017 regnskabet er fristen 30. juni 2018.

Du kan evt. få mere information på:
http://skat.dk/skat.aspx?oid=2234853

Med venlig hilsen
Christian Dahlstrøm

Svar af:
Billede af Christian Dahlstrøm

Christian Dahlstrøm

Se alle svar fra Christian Dahlstrøm (26)

Christian er statsautoriseret revisor hos Deloitte København. Christian har en bred erfaring med regnskab, revision og rådgivning af mellemstore og mindre virksomheder, herunder rådgivning indenfor virksomhedsetablering, omstruktureringer, opkøb og frasalg af virksomheder, due diligence-opgaver samt konkret håndtering af regnskabs- og skattemæssige forhold.

Kommentar

NB: Det er IKKE muligt at stille nye eller uddybende spørgsmål via kommentarfeltet

Du skal svare på dette spørgsmål, så vi kan undgå systematisk spamudsendelse.